New England Patriots’ offensive koordinator, Josh McDaniels, forventes at blive hyret som Indianapolis Colts’ næste cheftræner.
Et af årets varmeste trænernavne er efter sigende tæt på at være på plads hos en ny klub.
Efter flere ugers spekulation omkring Josh McDaniels’ fremtid, kan NFL Networks Ian Rapoport mandag aften rapportere, at McDaniels efter sigende bliver Indianapolis Colts’ næste cheftræner.
The #Colts have held strong with their pursuit of #Patriots OC Josh McDaniels and that is expected to be his choice when an offer comes, sources tell me and @TomPelissero.
— Ian Rapoport (@RapSheet) January 15, 2018
Parterne kan først forhandle en kontrakt på plads, når Patriots’ sæson slutter.
*** Læs også: Giants tæt på ny cheftræner
Da Tennessee Titans fyrede cheftræner Mike Mularkey mandag, var der ellers flere, der troede, at den offensive strateg ville foretrække det job på grund af hans forhold til Titans’ general manager Jon Robinson og udsigten til at arbejde med Marcus Mariota.
Det tyder dog på, at det bliver general manager Chris Ballard og Colts, der har sikret sig McDaniels signatur.
Et af de helt store spørgsmål vedrørende Colts-jobbet har imidlertid været Andrew Lucks helbred. At McDaniels stadig foretrækker Colts-jobbet indikerer muligvis, at den talentfulde quarterbacks genoptræning går som ønsket.
For those bringing up Marcus Mariota in Tennessee and the uncertainty with Andrew Luck’s shoulder when talking about McDaniels, I continue to be told Luck’s recovery has been going exceptionally well since returning from Europe
— Mike Wells (@MikeWellsNFL) January 15, 2018
McDaniels har et mislykket ophold som cheftræner hos Denver Broncos i baggagen, men den 41-årige koordinator har siden genetableret sit ry som en fremragende offensiv strateg hos New England Patriots.