Jaguars slog Texans overbevisende hjemme med 45-7 hvilket betyder at de skal i Playoff for første gang i 10 år, og ydermere har de stadig mulighed for bye-week i slutspillet! 
Selvom Texans’ superstjerne Jadeveon Clowney mente, at Jaguars QB Blake Bortles er “skrald”, så førte den 25. årige quarterback altså ikke desto mindre Jaguars til deres første playoff plads i over 10 år med 326 yards, 3 TDs, 0 INTs og en carreer best passer rating på 143,8. Udover de 3 TDs stod FB Tommy Bohanon, som de færeste måske kender, for 2 touchdowns på de to enkelte carries han havde i kampen. Det må man sige at være effektivt af den tunge fjerde års spiller.


Texans’ eneste TD kom fra TJ Yates, der vikariede for den skadede Tom Savage, hvor han kastede bolden til Texans stjerne receiver, DeAndre Hopkins, der dermed fulgte op på sin flotte præstation mod 49ers i sidste uge.
Sejren kom dog ikke uden skrammer for Jaguars’ vedkommende. Undervejs i 1. quarter måtte WR Marquis Lee udgå med en ankelskade og kom ikke tilbage i kampen. Alvoren af skadens omfang vides endnu ikke. Til kampen her var hverken Allen Hurns eller Leonard Fournette aktive, da de begge sad ude med skader.