Indianapolis havde Andrew Luck tilbage som quarterback for første gang i to år, men han kunne ikke føre Colts til sejr.

Cincinnati Bengals kom fint fra start i den nye NFL-sæson, da de på udebane vandt  34-23 over Colts, men kampen var langt tættere end cifrene antyder.

Colts var foran med 23-10, inden Bengals scorede 24 point i træk. I sin comeback-kamp kastede Andrew Luck to touchdowns til hhv. Eric Ebron og TY Hilton, og det lignede længe en Colts-sejr.

Bengals anført af quarterback Andy Dalton og runningback Joe Mixon kom dog tilbage. Dalton kastede touchdown til AJ Green og Joe Mixon løb bolden ind til en 24-23 føring.

Andrew Luck fik en sidste chance for at vinde kampen og førte Colts ned ad banen, men desværre fumblede tight end Jack Doyle bolden efter et catch. Den løse bold blev samlet op af Bengals safety Clayton Fejedelem, der returnerede den 83 yards til touchdown.

Stats:
Andrew Luck: 39 af 53 for 319 yards med 2 touchdowns og 1 interception
Andy Dalton 21 af 28 for 243 yardsmed 2 touchdowns og 1 interception
Joe Mixon 17 løb for 95 yards med 1 touchdown, og greb 5 bolde for 54 yards.